Instruktøren lavede sit eget lille splatter-show i forbindelse med sin nye film ’Death Proof’, der byder på masser af ultra-cool vold Kim Kastrup -
I Quentin Tarantinos film er der altid masser af ultra-cool vold, og han måtte smage sin egen medicin, da skuespilleren Zoe Bell med tungen ud af munden tog kvælertag på ham foran hele verdenspressen. Tarantino stønnede højlydt, men overlevede selvfølgelig det overraskende angreb fra skønheden.
Tarantinos nye film, der har premiere i de danske biografer 1. juni, fik en flot modtagelse i Cannes. Det er tale om en såkaldt slasher-film, hvor Tarantino hylder biljagternes bedste film såsom ’French Connection’ og ’Bullitt’. Filmen tager udgangspunkt i Stuntman Mike spillet af old-timeren Kurt Russell, der elsker at dræbe unge, lækre kvinder ved at smadre dem i biljagter.
– Jeg har brugt den struktur, der bruges i slasher-film. Hovedpersonen er selvfølgelig ikke en rigtig slasher. Han bruger hverken kniv, machete eller økse. Han bruger sin bil.
Filmen vrimler i øvrigt med superskønne og sexede kvinder, spillet af blandt andre Sydney Tamiia Poitier, Vanessa Ferlito, Rosario Dawson og Zoe Bell.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar